Handels & leveringsbetingelser

For aftaleforholdet gælder disse betingelser, medmindre andet er skriftligt bekræftet af Andersen Company ApS (i det følgende kaldet sælger). Dette gælder uanset hvad køber – i ordre eller accept – måtte have anført. Sælgers eventuelle manglende reaktion på meddelelser fra køber kan ikke betragtes som afkald på bestemmelserne i nærværende betingelser. Afviger sælgerens ordrebekræftelse fra tilbuddet, er det ordrebekræftelsen, der er gældende. Grundplanstegning har præference i forhold til ordrebekræftelsen.

Tilbud/ordre: Tilbud er gældende i 30 dage fra afgivelsesdagen. Den opgivne pris er med levering ab lager (incoterms 2000). Der tages forbehold for prisstigninger fra evt. underleverandører samt for ændringer i offentlige afgifter, toldsatser, valutakurser og råvarepriser. Priser er gældende for den til enhver tid gældende standardudførelse af produkterne.

Er en ordre afgivet af køberen til sælger, skal det tydeligt markeres, såfremt det er afgivet med forbehold f.eks. for byggetilladelse. Leveringstiden regnes først fra det tidspunkt at alle forbehold fra købers side er bortfaldet.

Ændring og annullering af ordre: Ordre kan ikke ændres eller annulleres efter ordrebekræftelse er afsendt af sælger. Det kan dog aftales individuelt, men kun mod at køberen afholder alle omkostninger herved samt dækker sælgerens avance tab og lign. Dette beløb vil blive opgjort af sælgeren, og forfalder til betaling så snart køberen modtager opgørelsen.

Levering: Levering sker til ordrebekræftelsens angivne leveringsadresse. Ved forsinkelse af leveringen ud over 8 arbejdsdage fra den planlagte levering, som alene skyldes sælgerens forhold, har køber krav på en dagbod svarende til 1 ‰ af købesummen excl. moms pr. arbejdsdag. I tilfældet af, at sælgeren skal sørge for transporten, bærer køberen risikoen for fuld læsset lastvogn kan køre frem til anviste aflæsningssted. Ventetid og unødig forlængelse af aflæsningstiden debiteres køberen efter gældende takster. Levering sker på det tidspunkt, der er angivet i ordrebekræftelsen. Leveringstiden regnes dog altid tidligst fra det tidspunkt, hvor sælgeren har fået alle tekniske spørgsmål klarlagt af køber, samt modtaget det aftalte depositum. Levering sker ikke, hvis køberen ikke har overholdt betalingsaftalen.

Udskydes leveringstidspunkt på grund af køberens forhold, forfalder købesummen til betaling den dag, hvor leveringen skulle have fundet sted. Omkostninger i forbindelse med opmagasinering bliver faktureret køberen med minimum 1 % af den samlede købesum pr. påbegyndt måned. I disse tilfælde finder levering først sted, når køberen har betalt alle skyldige beløb i henhold til disse betingelser.

Leverancens omfang: De solgte produkter udføres i almindelig håndværksmæssig kvalitet som bestillingskøb til fabriksproduktion, og kvaliteten modsvarer salgsprisen på tidspunktet for ordrebekræftelsen. Profileringer, detailkonstruktioner og materialevalg er den til enhver tid gældende stand for sælgeren. Afvigelser herfra skal være noteret på ordrebekræftelsen.

Alt vedr. montage, projektering, fundament eller andre lignende forhold udføres ikke af sælgeren, som sælgeren derfor er uden ansvar for. At sælgeren skulle være køber behjælpelig med henvise til en fagmand vedr. dette ændrer ikke ved, at sælgeren er uden ansvar.

Betaling: Depositum indbetales ved ordrebekræftelse og restbeløbet skal være køberen i hænde før der kan ske levering. Er det aftalt, at der kan ske betaling ved levering sker dette kun mod kontant betaling eller ved bankcheck. Køber er ikke berettiget til at tilbageholde betaling på rund af eventuelle modkrav, som sælgeren ikke har anerkendt. Beløb, som køberen er pligtig til at betale, forrentes med 2 % pr. påbegyndt måned, såfremt beløb ikke betales rettidigt.

Reklamation, fejl og mangler: Køber skal uden ugrundet ophold kontrollere om leverancen er korrekt og om der er skader på det leverede, samt om det korrekte antal enheder er til stede.
I alle tilfælde af fejl og mangler samt fragtskader, som sælgeren bærer ansvaret for, bestiller og leverer sælger nye dele uden beregning og inden for rimelig tid. Køberen skal løfte bevisbyrden for, at fejl og mangler ikke er forvoldt af køberen. Dette kan gøres ved dokumentation med billeder.
I tilfælde af fragtskader, hvor sælgeren leverer inkl. fragt, skal køber ved levering kontrollere det leverede for fragtskader og anføre eventuelle skader på fragtbrevet. Er køber ikke tilstede ved levering, skal der reklameres uden ugrundet ophold og senest 3 dage efter leveringen har fundet sted.
Under opførelse af hus skal synlige mangler og/eller skader ved det leverede meddeles omgående pr. telefon eller e-mail inden monteringen fortsættes. Synlige mangler og/eller skader opstået efter færdiggørelsen af hus skal ske omgående og senest 7 dage efter disse er opstået.
For alle reklamationsfrister gælder, at såfremt køberen ikke overholder disse, er køber afskåret fra at gøre disse mangler gældende. Mangler vil ikke være justering af hængsler, rammer, finpudsning og små opriter i træet. Erstatningen for mangler og lignende vil altid være begrænset til den defekte vares pris.

Bortfald af reklamationsret: Reklamation kan ikke gøres gældende, hvis:

  1. varerne ikke er opbevaret tørt og sikkert, eller
  2. udvendige døre og vinduer ikke er behandlet senest 14 dage efter modtagelsen, eller kun er behandlet med farveløse produkter, eller
  3. monteringen ikke er korrekt udført, eller
  4. varerne ikke er behandlet af køber efter gældende regler og forskrifter

Force Majeure: Sælgeren er ikke ansvarlig for forhold og omstændigheder, som sælgeren ingen indflydelse har på, og som medfører, at aftalens opfyldelse forhindres eller gøres urimeligt tyngende. Dette gælder også forhold, som måtte have været indtrådt før aftalens indgåelse, men som sælgeren ikke kendte til eller havde forudset følgerne af. Disse forhold eksemplificeres som – men er ikke begrænset til: krig, brand, strejke/lockout, valutarestriktioner, import- eller eksportforbud, oprør og uroligheder, blokade, offentlig beslaglæggelse, leverandørsvigt, naturkatastrofer, maskinhavari, materiale og fabrikationsfejl, forsinkelser af råmaterialer, forsinkelse fra underleverandører, transportforstyrrelser og mangel på arbejdskraft.
Disse berettiger ikke køber til at hæve købet eller kræve kompensation herfor.

Erhvervs- og produktansvar: Køber skal holde sælgeren skadesløs i den udstrækning, sælgeren pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som sælgeren efter nedenstående ikke er ansvarlig for overfor køberen.
Sælgeren er ikke ansvarlig for skade forvoldt af leverancen efter levering: på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens leverancen er i købers besiddelse, på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af leverancen, forårsager. I intet tilfælde er sælgeren ansvarlig for indirekte tab og andre økonomiske konsekvenstab, herunder, men ikke begrænset til, tabt fortjeneste, driftstab og rentetab.
Sælgeren ansvar som følge af tingsskade er begrænset til aftalesummen eller kr. 500.000, hvad end der måtte indtræde først.

Lovvalg og tvister: Dansk ret finder anvendelse mellem parterne. I tilfælde af tvist skal retssag i første instans føres ved Retten i Odense.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere